Kolding HF og VUC

O-Card

Ordblinde har usynlige udfordringer, som et lille kort nu skal hjælpe med at synliggøre.

O-Card på størrelse med et kørekort kan ordblinde vise frem, når de har brug for hjælp til at læse eller skive - på uddannelser, job eller ved offentlige myndigheder.

Kortet forklarer, at ejermanden er ordblind og kan have behov for hjælp til at læse og skrive.

Ordblinde i Region Syddanmark kan få et O-Card, hvis en ordblindetest viser, at de har ret til ordblindeundervisning. Den gratis test kan tages på Kolding HF&VUC.

Det personlige O-Card er udviklet af Campus Vejle, HF+VUC Fyn, Kolding HF&VUC, VUC Vest, VUC Syd og HF&VUC Fredericia som en del af projektet "Ordblindeundervisning, en vigtig brik i jagten på de 95%".

Arbejdsgruppen bag O-Card påpeger, at kortet er et supplement til de øvrige støttetiltag for ordblinde i Region Syddanmark.

Læs mere om O-Card på www.o-card.dk.