Kolding HF og VUC

Fra flygtning til student

Tvillingernes vej fra flygtninge i Syrien til studenter i Kolding

Tvillingerne Milan og Alan på 22 år, er netop blevet studenter med flotte karakterer fra Kolding HF&VUC.

Da de kom til Danmark i 2015, kunne de hverken forstå eller tale dansk. Efter kun 3 måneder i Kolding begyndte tvillingerne på ungdomsskolen, hvor de skulle lære dansk. De kom hurtigt videre til sprogskolen og blev undervist i dansk og vejlederen på skolen kunne hurtigt høre at de begge havde flair for det danske sprog og ville gerne have dem videre til VUC.

Milan var tøvende og mente ikke hun var god nok til det, men Alan var frisk og sagde ”det skal nok gå Milan” og han ville kun videre hvis han kunne få overtalt Milan til at tage med.
De to tvillinger startede på Kolding HF&VUC og de har begge kun rosende ord om de undervisere de mødte.

”Alle både lærere og vejledere som vi snakkede med på skolen, var søde, støttende og opmuntrende. De troede på os og var samtidig fagligt dygtige. De mærkede hurtigt at det var vigtigt for mig at få opbakning, da jeg er lidt perfektionist og derfor var mere tøvende end Alan, når jeg f.eks. skulle sige noget i timen. Det skulle helst være perfekt fra starten, og det er jo næste umuligt når man er ved at lære et fremmed sprog at kende” siger Milan.

Far var forfulgt og måtte flygte
Alan og Milan kommer oprindeligt fra en lille by i Syrien, som var præget af voldsomme konflikter og krig. De kan begge huske utrygheden og at deres forældre snakkede om hemmelige ting, uden at forstå hvad det drejede sig om.

I 2014 flygtede familien til Tyrkiet, hvor det var sikkert for dem at være og kort tid derefter rejste deres far videre til Danmark. Han havde nogle venner i Kolding, og det var derfor naturligt at det var her han ville bosætte sig med sin familie. Han fik hurtigt arbejde som el ingeniør på Danfoss i Kolding og fandt en lejlighed med plads til hele familien. Milan og Alan, deres mor og 3 brødre kom til Kolding i 2015.

Lærenemme og vellidte elever
I Syrien var de begge i gang med gymnasiet inden de måtte flygte, først til Tyrkiet og derefter til Danmark. De kommer fra en veluddannet familie og deres egne ambitioner er derfor naturligt høje.

Alan og Milan har fulgtes ad igennem deres uddannelse på Kolding HF&VUC. Først på 9. og 10. klasse og derefter på 2HF, som de netop har færdiggjort, begge med flotte eksamener.

De fortæller begge begejstret om deres møde med den danske uddannelsesmodel, som er meget anderledes end i Syrien. Da de første gang skulle undervises i dansk, var det ikke kun sproget og omgivelserne der gav udfordringer, ”vi skulle arbejde med en computer” fortæller Milan og fortsætter ”Og det var helt nyt og slet ikke nemt. Men lærerne var så tålmodige og dygtige og hjalp os begge meget. De har generelt bakket os meget op gennem tiden på VUC og troet på os.” ”Det er en god skole, med god stemning i et voksent miljø og der er plads til forskellighed” er de begge enige om.

Alan beskriver sit forhold til bl.a. sin matematiklærer, som ”En rigtig god ven jeg kan snakke med, ikke kun om matematik men også om andre almindelige hverdagsting, det er meget anderledes end i Syrien, hvor du bare skulle tie stille og kun vise læreren respekt”.

 

Drømme for fremtiden
Alan har gennem studietiden haft job i Jem og Fix, hvor han har lært rigtig meget om den danske kultur og selvfølgelig om hvordan diverse maskiner, værktøj og lagerstyring fungerer. Der er han stadig ansat, ”det giver mig god energi” som han siger og glæden ved arbejdet og ansættelsen er gensidig. Alan har planer om at læse Farmaci på universitet.
Milan skal efter sommerferien supplere sin hf med matematik a og fysik b. Hun vil gerne læse videre til tandlæge eller farmaceut. Først skal hun dog nyde sin graviditet og sammen med sin mand – som hun mødte på VUC og blev gift med sidste sommer – glæde sig til at blive forældre for første gang.

Må vi blive i Danmark?
Sidste sommer midt i eksamensperioden mistede tvillingerne deres far, som døde af en kræftsygdom. Det vendte endnu engang deres liv på hovedet.
For en måned siden fik de brev om, at de ikke kan blive i Danmark fordi de ikke har opholdstilladelse.
”Det håber vi meget at kunne få” siger Alan med et smil, ”Vi er så glade for vores liv i Danmark og er hver dag taknemmelige over de muligheder vi har her. Vi vil i den grad bidrage og betale tilbage, som vores far sagde, så vi vil kæmpe for at få lov til at blive i Kolding”.

Juli 2020