
TAG EN OVERBYGNING
Bliver du HF-student i 2023, og sigter du efter en universitetsuddannelse?
Så har du brug for en overbygning (SOF = supplerende overbygningsforløb), bestående af 2-3 niveauløft, hvoraf mindst ét skal være til A-niveau.
Du kan få SU i 4 måneder, hvis den samlede overbygning klares inden for et halvt år
Tag matematik B i sommerferien!
Undervisningen starter torsdag 6. juli og foregår: mandag-torsdag 9-15, fredag 9-14.
Undervisningen slutter tirsdag d. 8. august, hvorefter der vil være eksamen i uge 32 og 33.
Hele kurset er slut d. 18. august.
Tilmelding senest den 5. juli foregår her: https://odensekatedralskole.dk/gs/
En overbygning er en individuel tilrettelæggelse
Det kan tilrettelægges på to måder: enten ved at tage alle de ønskede fag sammen i et 4-måneders forløb eller ved at tage to uafhængige fag med hver 2 måneders SU.
Tager du fagene som to uafhængige fag, kan du frit kombinere fag fra forskellige skoler, så du fx tager ét fag i Kolding og et andet i Odense. En anden mulighed er, at du selv sammensætter din overbygning med et fag ad gangen i dit eget tempo. Men så kan du ikke få SU, og der vil være deltagerbetaling.
Hvis du gerne vil tilrettelægge en SOF i dit eget tempo, er det vigtigt, at du kontakter en studievejleder
En overbygning er en individuel tilrettelæggelse, som:
- skal være målrettet en specifik universitetsuddannelse
- skal bestå af niveauløft svarende til mindst 250 timers undervisning
- har mindst 100 timers fordybelsestid
Du skal være indstillet på, at der vil være en eller flere ugentlige skriftlige afleveringer.
Fagene kan være tilrettelagt på forskellige måder:
- som almindelig holdundervisning
- som flexundervisning, dvs. en kombination af undervisning ved fremmøde og arbejde med opgaver, som du laver hjemme
- som netundervisning, dvs. du sidder derhjemme og arbejder med faget. Der vil være ugentlige træffetider med din lærer
Aftal dit overbygningsforløb med en studievejleder på Kolding HF & VUC.

Kolding Åpark 16 | 6000 Kolding


Du kan også skrive en mail, sende en SMS,
eller chatte med mig på Teams lc@

Du kan også skrive en mail, sende en SMS,
eller chatte med mig på Teams mi@