Kolding HF og VUC

Internationalt

Internationale projekter

For os er det vigtigt, at vi lever i en globaliseret verden. Derfor deltager en del af skolens HF-kursister løbende i forskellige projekter.

Vi har flere gange været på besøg på udenlandske skoler og de har besøgt os.

I den forbindelse har vi fulgt deres dagligdag på en almindelig hverdag, besøgt kulturelle seværdigheder i deres by og boet privat hos lærere og kursister.

Det samme har været tilfældet, når de har besøgt os i Kolding.

Det er berigende og inspirerende for undervisningen, at der kommer andre øjne på vores undervisningsform og hverdag. Det medfører gode grin og diskussioner, når to kulturer mødes.

Internationalt nyt

Pilar Álvarez lærer fra Spanien har været på besøg på skolen en uge i september. Omdrejningspunktet for hendes besøg var job shadowing/undervisningsobservation i engelsk og spansk - samt skolens internationale samarbejde og projektudvikling.

Pilar har været en aktiv lærer under hendes besøg. Hun har bl.a. fortalt kursisterne om, at leve i Spanien under Francos diktatur, som sluttede i 1975, hvor hun stadig var barn.

Vores spanskkursister har lavet et par opskrifter på risengrød og hakkebøf med bløde løg. Opskriften har været sendt til Pilar på Escuela Oficial de Idiomas i Alcalá de Henares, hvor en gruppe af hendes kursister, som læser engelsk, har læse og kommenteret den. De har bl.a. svaret "Your recipe i wonderful. It looks delicious".

Studietur

I marts måned 2015 var der to studieture for vores hf-kursister.

Den ene tur gik til Hamborg og den anden til Madrid.

Tysk holdet planlagde selv turen og bookede deres lejlighed i Hamborg. Der blev talt tysk når man var i lejligheden og de gennemførte en skattejagt på tysk rundt i byen.

I Madrid var foråret spiret frem og dagene bød bl.a. på museumsbesøg, skolebesøg og sightseeing.

Du kan se billeder fra studieturene her.

Den 4. september 2015 besøgte to lærere fra Kolding HF & VUC vores partnerskole i Hamburg Abendschule am Holstentor. 

Anledningen var skolens 70 års jubilæum. Det var et festligt og udbytterigt besøg på en skole, som lægger stor vægt på en international profil, og som i øvrigt har mange spændende aktiviteter.

Bl.a. er skolen engageret i den aktuelle flygtningesituation via en stor tøjindsamling til omkring 1000 flygtninge i skolens nærområde. I løbet af efteråret udvekslede Kolding HF & VUC  lærere med skolen.

Projekter

SEA - Stories of European Adults - er et projekt, som sætter fokus på storytelling i undervisningen. Du kan læse mere om projektet på www.seastorieseurope.wordpress.com

Youth Dialouge: Denmark - Palestine - er et projekt, hvor unge studerende i Danmark kommunikerer med unge studerende i Palestina: Læs mere om projektet på: www.denmarkpalestine.weebly.com

Samarbejdspartnere

I de internationale projekter samarbejder vi med en række skoler i udlandet.

En sprogskole i Spanien: "Escuela Oficial de Idiomas de Alcalá Henares". En voksenuddannelses institution i Finland: "Espoon aikuislukio". Et gymnasium i Palestina (på Vestbreden): "Tira Bait Our Alfpqa". En tysk voksenuddannelses institution: "Abendschule am Holstentor".