Kolding HF og VUC

Fagpakker 2018 - 2020

For dig som starter til august 2018


Vi forventer at udbyde 7 fagpakker samt muligheden for en overbygning af et halvt års varighed.

Du kan læse om vores fagpakker herunder, men du skal først vælge din fagpakke, når du har gået på skolen i ca. et halvt år.

Det betyder også, at du kan nå at få et indtryk af fagene, inden du beslutter dig.


De 7 fagpakker samt overbygningen, som vi forventer at udbyde på Kolding HF & VUC, er:
 

Drømmer du om at blive sygeplejerske, fysioterapeut eller jordemoder? 

På HF Sundhed bliver du på bare 2 år klar til at videreuddanne dig til arbejde inden for sundhedssektoren!

Vi arbejder sammen med bl.a. University College Syd og Kolding Sygehus om projektforløb og studiebesøg, så du får en forsmag på de uddannelser og jobs, som du sigter imod.

Fagpakke: biologi B og idræt B.

Hvis du overvejer denne fagpakke, er det vigtigt, at du vælger idræt C på 1. semester!

Den direkte vej for dig, som gerne vil arbejde med naturvidenskab eller teknologi, fx som laborant eller bioanalytiker.

Bare 2 år, så er du klar til videre uddannelse!

Vi arbejder sammen med bl.a. University College Syd og Erhvervsakademi Kolding om projektforløb og studiebesøg, så du får mere viden om de uddannelser og jobs, du sigter imod.

Fagpakke: matematik B og kemi B.

Hvis du overvejer denne fagpakke, vælger du frit mellem idræt C, mediefag C og design C på 1. semester!

Tænker du med både hoved og hænder?

Og drømmer du om at blive bygningskonstruktør, designteknolog eller datamatiker?

På HF Design og teknologi bliver du på kun 2 år klar til at videreuddanne dig til arbejde inden for designområdet og det tekniske område.

Vi arbejder sammen med bl.a. Erhvervsakademi Kolding om projektforløb og studiebesøg, så du får mere viden om de uddannelser og jobs, som du sigter imod.

Fagpakke: design b og matematik B

Hvis du overvejer denne fagpakke, er det vigtigt, at du vælger design C på 1. semester!

Drømmer du om at blive politibetjent, soldat eller fængselsbetjent?

På HF Politi og forsvar bliver du på bare 2 år klar til at videreuddanne dig til arbejde inden for politiet, forsvaret eller fængselsvæsnet!

Vi arbejder sammen med bl.a. politiet om projektforløb og studiebesøg, så du får en fornemmelse af politiskolen og de uddannelser og jobs, som du sigter imod.

Fagpakke: samfundsfag B og idræt B.

Hvis du overvejer denne fagpakke, er det vigtigt at du vælger idræt C på 1. semester!

Drømmer du om en fremtid inden for reklame, medier eller webudvikling f.eks. som multimediedesigner.

HF Kommunikation og medier gør dig klar til videreuddannelse inden for kommunikation og medieproduktion på 2 år!

Vi samarbejder med University College Syd, Erhvervsakademi Kolding og medievirksomheder om projektforløb og studiebesøg, så du får indblik i de uddannelser og jobs, du sigter imod.

Fagpakke: mediefag B og retorik C.

Hvis du overvejer denne fagpakke, er det vigtigt at du vælger mediefag C på 1. semester!

Er du en af dem, der bare ved, at du vil gøre en forskel for børn og unge som pædagog, lærer eller socialrådgiver?

På HF Pædagogik bliver du klar til at videreuddanne dig på bare 2 år!

Vi arbejder sammen med bl.a. University College Syd om projektforløb og studiebesøg, så du kan snuse til de uddannelser og jobs, som du sigter imod.

Fagpakke: samfundsfag B og psykologi C.

Hvis du overvejer denne fagpakke, vælger du frit mellem idræt C, mediefag C og design C på 1. semester!

Har du blikket rettet mod bank-, forsikrings- eller ejendomsbranchen?

Eller drømmer du om job inden for turisme- og event? HF Business er din genvej til relevante videreuddannelser som finansøkonom, markedsøkonom eller serviceøkonom!

2 år - så er du på vej videre …

Vi arbejder sammen med bl.a. Erhvervsakademi Kolding om projektforløb og studiebesøg, så du får checket de uddannelser og jobs ud, som du sigter imod.

Fagpakke: samfundsfag B og erhvervsøkonomi C.

Hvis du overvejer denne fagpakke, vælger du frit mellem idræt C, mediefag C og design C på 1. semester!

Måske drømmer du allerede nu om at blive læge, psykolog, biokemiker eller arkæolog?

Måske finder du først ud af det undervejs på din hf-uddannelse?

Alle vores fagpakker kan suppleres med et halvt års overbygning, som åbner dørene til lange videregående uddannelser! En overbygning består af to ekstra valgfag, et på B- og et på A-niveau.

Det betyder, at du på 2½ år bliver klar til uni - og har et halvt år til at arbejde eller rejse, inden din næste uddannelse starter.

Vi udbyder engelsk A, historie A, matematik A samt en række B-fag.

Tandlæge, ingeniør, jurist eller måske gymnasielærer?

HF Uni er den klart hurtigste vej for dig, som er målrettet mod en lang videregående uddannelse.

Bare 2 år, så er du klar til universitetet!

Er du fagligt stærk, og vil du gerne hurtigt videre, kan fire af vores fagpakker udvides med to ekstra valgfag, som åbner dørene til lange videregående uddannelser. 


De fire fagpakker, som kan udvides, er

  • HF Sundhed
  • HF Natur og teknik
  • HF Design og teknologi
  • HF Politi og forsvar

Til udvidede fagpakker udbyder vi historie A og matematik A samt en række B-fag.