Kolding HF og VUC
Sundhedssamtale og kursus om angst og depression
25. september 2019

Sundhedssamtale og kursus om angst og depression

Sundhedssamtale

Kom og snak med os om din sundhed. Vi fokuserer på dig, der hvor du står lige nu og dine ønsker til forandringer i hverdagen.

Har du problemer med at komme i skole pga. helbredsmæssige årsager – af fysisk eller psykisk karakter?

Har du udfordringer med din generelle trivsel og besværliggør det din skolegang?

Så kan du få en sundhedssamtale med sundhedskoordinator Helle Lampe. Samtalen foregår her på skolen og varer ca. 1 time.

Samtalen finder sted på skolen tirsdag den 10. december.

Send en mail til leder af studiecenteret Anja Pedersen på ap@koldinghfogvuc.dk. Skriv "sundhedssamtale" i emnefeltet. Anja sender en invitation til dig med tid og sted for din samtale.

I samtalen kan du blandt andet få støtte til at prioritere, hvad der er vigtigst for dig samt få afklaret, om der findes et tilbud/forening, der passer til dine behov.
Samtalen er for alle over 16 år.

Helle Lampe er til daglig sundhedskoordinator i Sundhedscentret på Kolding Sygehus.

En gang om måneden kan du træffe hende i Studiecentret her på skolen.

Følg kursus om angst og depression

Kursusforløb LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION på Kolding HF & VUC efterår 2019

Som noget nyt afvikles kursusforløbet for unge med angst og depression på Kolding HF & VUC.

Praktisk info:
Kurset varer 7 uger, og man mødes 2,5 timer en gang om ugen.
Kursusstart er tirsdag den 5. nov. kl. 16-18.30 i lokale 24.

Det er to instruktører, som selv kender til at have angst og depression, som står for kursusforløbet i samarbejde med sundhedskoordinator Helle Lampe fra Sundhedscenter Kolding.

Læs mere om kurset ved at følge dette link

Har du interesse i at høre mere om selve kurset og evt. blive tilmeldt, skal du bare sende leder af studiecenteret Anja Pedersen en mail på ap@koldinghfogvuc.dk eller kigge forbi studiecenteret.