Kolding HF og VUC
Obama besøg
1. oktober 2018

Nye drømme

Publiceret på jv.dk den 29. september 2018

Skrevet af: RIKKE BALTZER KNUDSEN, MARK MICHAEL HEDE, JOHN AHLE PETERSEN, TOMMY BYRNE, METTE MØRK, TIMO BATTEFELD, SØREN GYLLING, JACOB SCHULTZ

For to år siden, troede jeg aldrig, jeg ville blive til noget

6.00: Intet er som det plejer hjemme hos 19-årige Alberte Borggren i Lunderskov. Vækkeuret ringer 20 minutter tidligere end sædvanligt, og det er helt unødvendigt for Alberte er for længst vågen. Tøjet ligger allerede klart, og det er helt nyt. Albertes mor har været ekstra gavmild på det sidste blandt andet med en shoppingtur i Kolding. Det er jo ikke hver dag, ens datter skal møde Obama.

Men måden, Alberte sidder på, mens hun spiser sin A38 med müsli, er som den plejer at være. I nattøj og med det ene ben trukket op mod brystet. Hun har vogtet over billetten som en hellig skat, og hun føler sig heldig over at skulle opleve sit idol.

Bare tanken virker vild, for den 19-årige studerende har haft sit at bokse med.

- For to år siden, troede jeg aldrig, jeg ville blive til noget. Nu skal jeg møde Obama, siger hun.

Alberte bærer rundt på hele to diagnoser - asperger og ocd, og på gymnasiet kørte det helt af sporet. Hun måtte stoppe på grund af stress og angst efter en måned, og jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling.

Det var dengang Alberte altid var klædt i sort og iført pighalsbånd og med Marilyn Manson som idol.

Nu skal hun møde et helt andet idol, som matcher mere med den pige, hun hele tiden har været bag den mørke goth-facade. Og det er også en anden facade, hun er ved at lægge på badeværelset.

- Mor! Det er helt statisk siger hun, efter at have trukket sin nye elektriske bluse over hovedet.

Men snart er hele dresset på plads, og Alberte kigger sig i spejlet, og siger:

- Så kan ham Obama bare komme an. Nu ligner jeg sådan en rigtig businesskvinde.

Hun og de andre studerende er blevet mindet om, at der er en dresscode til sådan et møde med eks-præsidenten: Business casual.

Mor er strøget ud af døren med ordene: - Jeg lagde lige 100 kroner i din taske, Alberte. Hvis du får brug for noget.

Efter en mindre øreringskrise er Alberte selv på vej ud ad døren med det sæt, hun fik i nonfirmationsgave. De andre har hun nemlig glemt hos sin kæreste.

Hvad nu - er jeg i problemer?

19-årige Alberte Borggreen er nået frem til rutebilen i Lunderskov. Og når man kommer anstigende med en fotograf fra avisen Danmark som makker, så er det svært at skjule, at det her ikke bare er endnu en skoledag med enkeltfag på VUC Kolding.

- Nej hvor er jeg misundelig, siger buschaufføren.

Han havde selv været ude forbi Hotel Kolding Fjord torsdag aften for at få et glimt af manden, men der var helt spærret af.

Det er lige der i bussen, det går op for Alberte på en ny måde, som giver kriller og sommerfugle i maven.

Hun tænker på, hvordan hendes liv har taget en kolbøtte til det bedre. Hun har fået lyst ti at tage ansvar og være noget for fællesskabet som kursistrådsformand. En tjans, der nu giver en adgangsbillet til en begivenhed andre betaler 17.500 kroner for. Plus moms.

- Jeg kan huske, jeg kom ud fra en religionstime, da uddannelseslederen, Mette Calundan hev fat i mig. Jeg nåede at tænke: Hvad nu - er jeg i problemer? Det var hun ikke.

Bussen er fremme, og hun stiger ud af bussen ved Syddansk Universitet i Kolding, mens chaufføren råber ironisk efter hende:

- Jeg er slet ikke spor misundelig.

Alberte smiler. Hun står lige foran det universitet, der inden for få timer får besøg af en af verdens mægtigste mænd. Da hun fik at vide, at hun skulle mødes med ham tænkte hun en del over, hvad hun ville spørge ham om, hvis hun fik chancen. Skulle man spørge om noget med Donald Trump ?

Det tænker hun ikke over mere, for ingen får lov at spørge om noget, har de nu fået at vide. På det her tidspunkt ved hun ikke, at Obama vil komme til at ændre hendes måde at se sin fremtid på. Men først skal hun mødes med de tre andre udvalgte fra VUC Kolding.

 

Oh my god! Er det ikke Mette Frederiksen?

Klokken er 9, det er koldt og køen er lang og rykker sig ikke en millimeter. Alberte Borggreen står sammen med de tre andre udvalgte fra VUC Kolding og venter på, at billetporten og sikkerhedsporten åbner til Obama-land.

- Tænk at jeg skal visiteres af Secret Service, siger Alberte.

Det går nu smertefrit, hun lægger sin taske i en lille plastkasse og bliver scannet ligesom i lufthavnen. Og så står hun der og får øje på Rufus Gifford - ham der var amerikansk ambassadør i Danmark, mens Obama var præsident.

- Kan man tillade sig at spørge om en selfie, spørger hun.

Og ja det kan man. Faktisk ligner den smalltalkende amerikaner én, der er hyret til netop at blive fotograferet.

Pludselig står han på trappen i universitetsbiblioteket og holder en improviseret tale om sine ti fantastiske år i Obamas tjeneste.

Og mens Alberte står og hælder te op, står han lige bagved hende, men uden hun aner det.

- Han var god til at fyre op under os. Virkelig inspirerende. Nu glæder jeg mig endnu mere til Obama, siger hun og bliver flov, da det går op for hende, at hun har Rufus lige i ryggen.

Han griner bare og siger: Thats funny.

Der er en stemning blandt de studerende som var det juleaften. Og Alberte spejder efter kendte: - Oh my god! Er det ikke Mette Frederiksen?

Efter et særligt arrangement får de studerende, får de lov til at indtage deres pladser. Alle 225 skal stå på den store betontrappe midt i den store sal. Der er trængsel, og lille Alberte står inde i midten og kan ikke se andet end rygge og nakker på andre studerende. Det er slet ikke sådan, hun havde forestillet sig, det skulle være.

Nu står jeg her og har mødt Obama

Alberte Borggreen er blevet reddet af nogle piger, som har får hende hevet frem til gelænderet, så hun nu alligevel kan se både scenen eller storskærmen. Til gengæld kan hun ikke høre noget, for larmen, da den sporty ekspræsident entrede scenen og satte sig i den ene designerstol.

Alberte står og lyser som en lille sol, og hun nikker, når hendes politiske forbillede siger noget godt, og det gør han tit, mener det nikkende hoved.

En time går hurtigt, men Alberte ligner én, der er vokset en halv meter, på den tid. Med sit business-suit går hun lidt mere modigt ud i menneskehavet, da der er networking. Hun forsøger endda at løbe Pinsesse Marie op for at få en selfie, men dagens royale hovedfigur når bagudgangen først.

Under de små tapas-forfriskninger gør Alberte status over dagen, for det her er ikke bare et møde med en kendt. Det er endnu et skridt væk fra det svære, hun har hængt fast i.

- For to år siden, troede jeg aldrig, jeg skulle blive til noget. Nu står jeg her og har mødt Obama.

Hun tænker over Obamas råd om, at man ikke skal tænke på hvad man vil være. Man skal tænke på, hvad man vil gøre. Før ville læsehesten Alberte være forlagsredaktør, men nu vil hun måske noget med musik.

- Nu vil jeg måske noget med musik. Men jeg elsker stadig at læse, siger hun.