Kolding HF og VUC
Lucka havde angst
15. januar 2019

Lucka havde angst

26-årige Lucka Nielsen har mange dårlige erfaringer med at gå i skole. Han blev mobbet, har haft angst og depression og er droppet ud af flere skoler og uddannelser. Først da han kom på Kolding HF & VUC, fik han for alvor hjælp til at klare sin skolegang og sit liv.

Når de to første lektioner var overstået, smuttede Lucka jævnligt væk fra skolen og tog den første bus hjem. Så vidste han, at forældrene var taget på arbejde, og han listede ind og slap på den måde for resten af skoledagen.

Han var ikke glad for at gå i skole, hvor han blev mobbet af andre elever på skolen, og selv om han blev flyttet til en privatskole, var den eneste forskel stort set, at Lucka også begyndte at lave ballade på skolen. Og var han ikke blevet meldt ud af skolen og flyttet tilbage til sine gamle skole, var han blevet smidt ud.

Tilbage på den gamle skole tog mobningen til, og der blev kastet sten mod ham, ligesom han blev slået med pinde.

I dag er Lucka Nielsen 26 år, og efter en opvækst i en lille by på Sjælland, har han i de seneste fire år boet i Kolding, hvor han flyttede til for at bo med sin nu tidligere kæreste.

Hans skoletid er altså langt fra fyldt med glade minder.

Tværtimod.

I stedet var skoletiden med til at give ham den angst, han siden fik for at være sammen med andre mennesker, og den mistro, der i mange år fik ham til at være skeptisk overfor, om hans medmennesker ville ham det godt.

Håbløse fremtidsudsigter

Han har haft angst og depression, fik i begyndelsen af 20'erne diagnosen borderline, og han er startet og stoppet på stribevis af skoler og uddannelser. Efterhånden så hans fremtidsudsigter mere og mere håbløse ud.

Men i dag er Lucka godt i gang med at tage en række HF-fag på Kolding HF & VUC, han har holdt fast i sin skolegang i flere år nu, og han er ikke bleg for at formulere sin fremtidsdrøm - at blive datatekniker.

Mange års forsøg på at påbegynde og også afslutte et skoleforløb eller en uddannelse er først nu lykkes. Til en vis grad fordi Lucka har udviklet sig, men først og fremmest fordi han på skolen i Kolding får ekstra hjælp og støtte til at gå i skole, til sin personlige udvikling og til at strukturere hverdagen.

Kontanthjælp var alternativet

Det er her, han har fået en mentor - en der lytter og kan hjælpe, og som er blevet en slags voksen ven. Og det er ikke mindst her, han er kommet med i det pilotprojekt, hvor Kolding HF & VUC samarbejder med blandt andet CSV (Center for Specialundervisning af Voksne), som i to lektioner hver uge kører særlig undervisning for Lucka og seks andre elever.

- Hvis jeg ikke fik den hjælp, så havde jeg ikke været her mere. Så havde jeg været på kontanthjælp. Der ville have været for meget, jeg skulle tage mig af, og det ville have været for uoverskueligt at skulle håndtere at være mig. Men her er jeg ikke alene. Jeg får hjælp til struktur, og støtten betyder, at skolen får folk ud af sengen og frem fra under dynen og ud af vores egen elendighed, siger Lucka.

Fra linje til linje

Som teenager kom han på efterskole i 9. klasse for at komme væk fra mobningen på sin skole.

- Men der kunne jeg ikke finde ud af, om folk lavede sjov med mig, eller om de mobbede mig, fortæller han.

Efter et år på efterskole startede han på en teknisk skole for at tage tømrergrundforløbet. Han skiftede dog hurtigt til vvs-grundforløbe,t men fik aldrig en læreplads og droppede ud. Han husker tiden på teknisk skole som "mærkelig", for han var ikke god til at møde nye mennesker.

Som 17-18-årig begyndte han på en produktionsskole. Det gik egentlig fint, men Lucka flyttede fra den ene linje til den næste - fra smedelinjen til IT-linjen og videre til pædagoglinjen, før han stoppede på skolen.

Fik en depression

Næste step var sosu-skolen i Greve, hvor han nåede at gå i tre måneder, før han gik ned men en depression.

- Jeg havde det ad helvede til. Jeg var ligeglad med alt og kiggede mig for eksempel ikke for, når jeg gik over vejen, husker han.

Han var sygemeldt, kom på kontanthjælp og var i aktivering. Imens gik han til samtaler hos en psykolog.

Han kom aldrig tilbage til sosu-skolen men havde nogle år på kontanthjælp, før han begyndte at tage 10. klasse på en skole i Roskilde med små klasser, og hvor en del af eleverne havde forskellige diagnoser og problemer. Han fik aldrig sin eksamen og startede senere på en fobi-skole i Ringsted.

Er der noget i vejen med mig?

- Jeg havde angst, når der var mange mennesker. Jeg tror, det var på grund af mobningen. Hvis folk kiggede på mig, følte jeg, at der var noget i vejen med mig. Jeg kunne tænke, at jeg ikke havde fået noget tøj på, siger Lucka, der blandt andet havde gavn af mindfullness på fobi-skolen.

Undervejs var han i ti ugers praktik som vvs'er på et sygehus og fandt ud af, at det slet ikke var noget for ham.

Han havde på dette tidspunkt fået en kæreste i Vamdrup, og han flyttede over til hende for cirka fire år siden. I dag er de ikke kærester mere, men bor sammen i det orange hus med ungdomsboliger ved siden af Kolding HF & VUC.

Vel ankommet i det jyske begyndte han i 9. klasse på Åben Klasse under Kolding HF & VUC. Her stoppede han dog også, begyndte på et tilbud ved navn Turbo-9. klasse og tog senere 10. klasse.

- Jeg var kommet lidt over min angst, men jeg havde ikke fået det bearbejdet. Jeg havde bare glemt det lidt, siger han.

Brækkede hånden i vrede

Da han for godt halvandet år siden begyndte på HF, bad han om en mentor. Og da han et par år tidligere havde fået diagnosen borderline, fik han en mentor tilknyttet, der kunne hjælpe ham med struktur, holde ham i gang og snakke med ham.

- Jeg ser hende som en voksenveninde, der lytter til mig, når jeg brokker mig, som jeg kan fortælle, at jeg er stoppet med at drikke sodavand og kan fortælle ting, jeg ikke føler, jeg kan sige til andre, forklarer Lucka, der også er blandt de syv HF-elever, der hver uge er med i et særligt undervisningsforløb hos CSV.

- Her lærer vi at hjælpe hinanden og snakke med hinanden om vrede og glæde, vi lærer at få struktur i hverdagen og at gå til eksamen. Jeg har lært at passe på mig selv, siger Lucka, der har lært at styre sin vrede mere hensigtsmæssigt, end da han sidste sommer i vrede slog sin hånd ind i en betonvæg og brækkede hånden.

- Jeg kan godt blive vred, hvis nogen træder mig over tæerne, fortæller han.

Hjælp fra ligesindede

Han har fået øjnene op for, at han - som han selv siger - ikke er helt dum at høre på. I gruppen giver de gerne hinanden gode råd og kommer med forslag til, hvad de andre kan gøre, hvis noget går skidt, og her byder Lucka gerne ind med forslag.

De laver humørbarometer for deres eget humør, skriver positive ting ned i en dagbog, og lige så stille er Lucka begyndt at tro mere og mere på sig selv.

- Gruppen betyder, at der bliver lyttet til mig, hvis der er noget, og jeg får hjælp fra nogle, der er ligesom mig i stedet for af en psykolog. Jeg tror, det hjælper mig mere. Jeg er i hvert fald vokset rigtig meget, mens jeg har været her, siger han.

Fik lov til at være mig

Selv om han har haft nogle lærerige år i Kolding og har fået en uvurderlig hjælp fra de ansatte på Kolding HF & VUC, er han så småt begyndt at vende blikket mod Sjælland igen. Her bor hele hans familie, og han vil gerne se sine bedsteforældre mere.

Derfor regner han med i løbet af det næste år at flytte til Næstved, fordi det er en by, der minder lidt i størrelse om Kolding, og fordi han kan uddanne sig til datatekniker der.

- Jeg føler, at jeg mere kan stå på egne ben nu, men jeg håber, at skolen derovre også er rigtig opmærksomme på unge med psykisk sårbarhed, siger Lucka, der har fået at vide, at hans uddannelsesleder fra Kolding HF & VUC vil hjælpe med at kontakte hans fremtidige uddannelsessted for en snak om støtte til Lucka.

- Jeg har haft nogle gode mennesker omkring mig. De har givet mig lov til at være mig og lært mig, at jeg ikke træder nogen over tæerne ved at være mig, siger han.