Kolding HF og VUC
Mentor- og ordblindecenter

Mentor- og ordblindecenter

Vi vil gerne være med til at gøre din studietid hos så god som mulig. Derfor har vi en række tilbud, som du kan gøre brug af, hvis du har/får behov for det. Vi har bl.a. en kontaktlærerordning, som sikrer dig et nært forhold til dine lærere, hvis du har brug for støtte og en at snakke med.

Mentor

Har du udfordringer af psykisk og/eller fysisk karakter, kan vi søge om en mentor til dig. Vores mentor kan støtte dig gennem dit studieforløb, hvor I holder ugentlige samtaler om din hverdag og håndtering af dine udfordringer. Henvend dig til en studievejleder, som kan hjælpe dig videre.

Psykolog

Står du i en særligt udfordrende situation, som gør det svært for dig at passe din skole, kan studievejlederen henvise dig til individuelle psykologsamtaler, som foregår på skolen.

Special pædagogisk støtte - SPS

SPS skal sikre, at du kan uddanne dig på lige fod med andre, selv om du har en funktionsnedsættelse.

Afhængigt af hvilken funktionsnedsættelse du har, og hvilken uddannelse du skal gennemføre, kan du få særlige former for støtte. Støtten får du på baggrund af en faglig vurdering af dit behov.

Ordblind

Hvis du har svært ved at læse og skrive, når du tilmeldes HF, har du mulighed for at søge støtte til at følge undervisningen. Du ved måske, at du er ordblind, eller tror du er det.

Hvis du ønsker at søge om støtte, skal du igennem en test, som fortæller, om du har ret til hjælp.

Du skal kontakte ordblindekoordinator Hanne Haugaard Petersen på tlf. 6040 3545 eller pr. mail på hp@koldinghfogvuc.dk. Hanne sidder i mentor- og ordblindecentret på 2. sal.