Kolding HF og VUC

Yvonne

Fra ufaglært på vej mod drømmeuddannelse

Tilbage i 2001 tog Yvonne et kursus inden for social og sundhedsområdet, som gav hende mulighed for at arbejde som ufaglært i hjemmeplejen.

Efter noget tid inden for faget, var kurset forældet og Yvonne måtte finde sig noget andet arbejde, da der kom nye regler på området og kommunen ville have faglært arbejdskraft.

Hun arbejde i en årrække som ufaglært slagteriarbejder, men kunne ikke slippe tanken om, at arbejde inden for plejesektoren igen.

Yvonne besluttede sig derfor i 2016 for, at hun ville uddanne sig som social og sundhedsassistent. Hun manglede dog dansk på 9. klasse for at kunne søge ind på uddannelsen. I Middelfart, hvor hun bor, kunne de tilbyde hende, at læse faget i et år, men på Kolding HF&VUC, kunne hun komme i gang med det samme og et forløb med flere fag kunne afsluttes med eksamen efter et halvt år. Hun ville så være klar til, at søge ind på SOSU skolen i januar 2017.

Yvonne har lært mange ting, udover de danskkundskaber hun manglede og hun er blevet langt mere sikker i sin skriftlige kommunikation. ”Jeg tænker meget over den måde jeg formulerer mig på, og på hvem modtageren er” fortæller hun. ”I faget samarbejde og kommunikation) lærte vi f.eks. at aflæse folks kropssprog, i en given situation, og dette har hjulpet mig meget i forhold til at undgå misforståelser” fortsætter hun.

Under skoleopholdet har klassen været i brobygning på Social- og Sundhedsskolen, men også på Handelsskolen og på Teknisk Skole og selvom Yvonne hele tiden har været afklaret i forhold til hendes videre uddannelse, blev hun alligevel inspireret af dagene på de andre uddannelser.

”Der har lige fra den første dag, været en god stemning på holdet, og vi behandler hinanden ordentligt og med gensidig respekt” siger Yvonne. ”Uanset hvilke udfordringer jeg har haft gennem i min tid på Kolding HF&VUC har jeg fået den hjælp jeg har haft brug for. Både i ved lærerne, hos vejlederen - i dette tilfælde Charlotte, it og på kontoret” fortæller hun.

Yvonne er nu kommet rigtig godt i gang med sin uddannelse på Social- og Sundhedsskolen.

31. januar 2017