Kolding HF og VUC
Didaktisk Profil

Didaktisk Profil

 

FÆLLES ANSVAR FOR LÆRING

STRUKTUR I UNDERVISNINGEN

  • Lektieintegration – du får hjælp til en del af lektierne i undervisningen, så du oplever mindre stress og mere ro og tid til fordybelse
  • Tydelige mål for undervisningen – du får at vide, hvad formålet med et forløb er
  • Overblik – du kan forvente, at der er struktur og en plan for undervisningsgangene i OneNote.
  • Synlig læring – du får løbende små tilbagemeldinger på, hvor du er i din læring, og hvad vi forventer af dig

 

VARIATION OG FORSKELLIGE ARBEJDSFORMER

  • Variation – du oplever en undervisning, der veksler mellem at være teoretisk, rettet mod eksamen og nogle gange noget, du kan genkende fra din hverdag
  • Forskellige arbejdsformer – du oplever en varieret undervisning fx tavleundervisning, gruppearbejde, pararbejde, kreative indslag og brug af forskellige it-værktøjer

 

TID TIL HJÆLP OG STØTTE

  • Tid – du oplever, at der er tid til at fordybe sig i det faglige stof
  • Hjælp – du kan altid stille spørgsmål i undervisningen til det, du ikke forstår
  • Støtte – vi vil gerne støtte dig, både i selve undervisningen og ved siden af

 

FOKUS PÅ FÆLLESSKAB

  • Faglige og sociale relationer på holdet – din trivsel er vigtig for din læring
  • Regler - for at du kan lære noget, har vi fælles regler, som er med til at skabe et trygt, positivt og respektfuldt læringsmiljø
  • Opmærksomhed - vi er opmærksomme på, hvordan I lærer bedst

 

DIT EGET ANSVAR FOR LÆRING

  • Mød forberedt og til tiden – tag noter, og deltag aktivt, fx i gruppearbejde og i klassen. Så får du mest ud af undervisningen, og vi kan bedst hjælpe dig.
  • Læringen sker både på skolen og derhjemme. Arbejd hver uge med fagene derhjemme – repetér det faglige indhold fra undervisningen. Genlæs dine noter, og øv dig på dét, du har svært ved.
  • Du har selv ansvar for at følge undervisningen i OneNote og opsøge hjælp – også når du har været fraværende.
  • Læringen sker bedst, når du møder de andre kursister og ansatte på skolen med respekt og anerkendelse.
  • Du er med til at skabe det gode fællesskab på holdet, hvilket fremmer læringen.