Kolding HF og VUC
Flytning
7. april 2015

Ny adresse

I april 2015 flyttede vi ind i vores nybyggede skole i Kolding Åpark 16.

Både medarbejdere og kursister har stor glæde af de nye og moderne faciliteter på skolen. 

Skolen er beliggende i Design City Kolding, som binder et stort uddannelsesområde sammen, som også rummer Designskolen i Kolding, IBC og SDU.

Skolen passer naturligt ind i det stærke uddannelsesmiljø, som er ved at tage form.

Vi ønsker med skolebyggeriet at skabe moderne og visionære rammer, der skal understøtte skolens profil som en selvstændig og dynamisk uddannelsesinstitution, og vi glæder os til at følge området udvikle sig til et levende campusområde.